Indførelse af senest udgivne IAF-dokumenter
Der er over det seneste årstid udgivet reviderede udgaver af nedenstående 5 dokumenter, som skal indføres for de akkrediteringsområder, de omfatter. De oprindelige terminer er overskredet for flere af dem, men er forlængede som følge af COVID-19. Der er derfor lidt ekstra tid, som anført nedenfor, hvis nogle af kravene ikke er indført endnu.
IAF MD 5 om audittid for certificering af ledelsessystemer indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
Udgivet 7/5 2019. Termin for indførelse 7/5 2020. Forlænget til 7/11 2020.
Ændringerne består af følgende:
Ledelsessystemer for arbejdsmiljø er tilføjet, og ændringerne består hovedsageligt i, at der er overført en række krav fra IAF MD 22 samt tilføjet nye.
IAF MD 8 om anvendelse af ISO/IEC 17011:2017 ved certificering til ISO 13485.
Udgivet 29/6 2020. Termin for indførelse 30/11 2020. Forlænget til 30/5 2021.
Ændringerne består af følgende:
Enkelte ændringer i krav til omfang af DANAKs besøg (7.4 og 7.9), samt forskellige ændringer til hvad DANAK skal gennemgå.
IAF MD 11 om anvendelse af ISO/IEC 17021 ved audit af integrerede ledelsessystemer
Udgivet 3/7 2019. Termin for indførelse 17/1 2021. Forlænget til 17/7 2021.
Ændringerne består af følgende:
Der er en række ændrede krav, som fremgår af vedhæftede notat.
Kan læses her.
IAF MD 17 om Akkrediteringsorganets markbesøg for ledelsessystemer.
Udgivet 7/5 2019. Termin for indførelse 7/5 2020. Forlænget til 7/11 2020.
Ændringerne består af følgende:
Ledelsessystemer for arbejdsmiljø er tilføjet og beskrivelser er overført fra IAF MD 22. For ledelsessystemer indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø er krav desuden ændret så markbesøg skal dække akkrediteringsområdet over en periode på henholdsvis 5 og 10 år i stedet for den tidligere angivelse af 1 eller 2 akkrediteringsperioder. DANAK har indført ændringerne.
IAF MD 22 om ledelsessystemer for arbejdsmiljø.
Udgivet 7/5 2019. Termin for indførelse 7/5 2020. Forlænget til 7/11 2020.
Ændringerne består i følgende:
3 bilag er udgået. 1 er erstattet af ISO/IEC 17021-10 som anført i AMC 30. 1 er erstattet af henvisning til IAF MD 5 og 1 er erstattet af henvisning til IAF MD 17.
Yderligere oplysninger kan fås hos
Allan Munck
Kvalitetschef, DANAK
Tlf. 7733 9545