2024:08 Ny udgave af AB 20 om fleksibelt akkrediteringsområde for certificerings-, inspektions-, validerings- og verifikationsorganer

AB 20 er blevet udvidet til også at omfatte validerings- og verifikationsorganer. Desuden er det blevet tydeliggjort, at muligheden for fleksibelt akkrediteringsområde også omfatter bekendtgørelser.

Det er blevet tilføjet i pkt. 3.5, at en ændring til en ordning ikke kan anvendes under det fleksible akkrediteringsområde, før ændringen er bedømt nationalt af DANAK eller internationalt af EA eller IAF.

Så der ikke udbydes ydelser under en DANAK akkreditering før de pågældende ændrede ordninger er blevet bedømt mht. opfyldelse af krav til akkreditering (entydige krav m.v.).

I pkt. 5.1 og 5.2 er tilføjet krav fra EA-2/15: 2023 til, hvad det akkrediterede organs procedurer skal indeholde mht. håndtering af fleksibelt akkrediteringsområde.

AB 20 har været sendt i høring til de akkrediterede virksomheder, som AB 20 omfatter. Der er modtaget et enkelt høringssvar, som har ført til en tydeliggørelse nederst i pkt. 5.1 af hvordan DANAK skal informeres om ændringer under det fleksible akkrediteringsområde.

Akkrediteringsbestemmelsen kan findes her: AB 20: Fleksibelt akkrediteringsområde for certificerings-, inspektions-, validerings- og verifikationsorganer

 

Yderligere oplysninger kan fås hos

Allan Munck

Kvalitetschef, DANAK

Tlf. 7733 9545

amu@danak.dk