AQAP certificering

DANAK har indgået aftale med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, om at tilbyde akkreditering til certificeringsorganer indenfor certificering af AQAP 2110 (Allied Quality Assurance Publications).

Et certificeringsorgan opnår akkreditering til AQAP 2110 certificering gennem akkreditering til ISO 17021-1. Akkreditering til AQAP 2110 certificering er altid i kombination med akkreditering til kvalitetsledelse iht. ISO 9001.

DANAK arbejder i øjeblikket på en akkrediteringsbestemmelse vedrørende AQAP-certificering. Akkrediteringsbestemmelsen forventes at komme i høring i løbet af juni 2023, og DANAK forventer at kunne tilbyde akkreditering til AQAP-certificering i løbet af sensommeren 2023.

For yderligere information om AQAP-certificering læs mere her.

Ved yderligere spørgsmål kontakt Karsten Tølløse, kat@danak.dk, 7733 9546