Anbefalinger til EA i lyset af situationen i Ukraine

European Cooperation for Accreditation (EA) har modtaget en anbefaling fra EU-kommissionen om, at overensstemmelsesvurderingsorganer i EU afslutter deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter for virksomheder etableret i Rusland og Belarus.

Dette gælder ikke kun nye bedømmelser men også de igangværende.

EU-Kommissionen har bedt EA og de nationale akkrediteringsorganer om at videreformidle anbefalingen.

Anbefalingen fra EU-kommissionen kan læses her.

Udover anbefalingen oplyser EU-kommissionen, at overensstemmelsesvurderingsorganer i EU ikke kan certificere produkter fra virksomheder i Rusland og Belarus, hvis virksomhederne er på EU’s sanktionsliste eller produkterne er underlagt importforbud i EU.

 

 

Med venlig hilsen

Jesper Høy