Akkrediteringsområdet flyttes fra erhvervsfremmeloven til produktloven
Akkrediteringsområdet er fra 1. juli 2021 flyttet fra erhvervsfremmeloven til produktloven i forbindelse med, at produktloven udvides med en række områder.
Flytningen er besluttet i Folketinget den 27. april 2021 med vedtagelsen vedtaget en lovændring L 176: ”Forslag til lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning.”
Det er i ændringsloven sikret at regler om akkreditering fastsat i medfør af erhvervsfremmeloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af produktloven.
Det er desuden sikret, at akkrediteringer, som er meddelt i henhold til erhvervsfremmeloven, forbliver i kraft, indtil de udløber eller ophæves.