Fødevarer

Sikre fødevarer er et centralt emne for samfundet. Indkøbere og almindelige forbrugere har stort fokus på emnet – og forventning om, at producenterne kan dokumentere produktionsforhold og sporbarhed.

Som led i styrkelse af fødevaresikkerheden er der udviklet en række certificeringsordninger, der henvender sig til alle led i fødevarekæden og giver producenter, forhandlere mm. mulighed for at dokumentere, at de har etableret systemer med fokus på fødevaresikkerhed. Stort set alle ordninger er baseret på HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points); dvs. analyse til identificering af risici og kontrolpunkter, der kan eliminere eller minimere de væsentligste risici til et acceptabelt niveau.

Fødevarestyrelsen udfører kontrol med fødevarevirksomheder, jf. bekendtgørelse om fødevarekontrol. Det fremgår, at styrelsen kan udføre færre besøg, såfremt virksomheden har et kvalitetssystem, der er certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan.

DANAK akkrediterer til certificering efter en række ordninger samt til ledelsessystemer på området.

Søg virksomheder, der er akkrediteret inden for området her (brug fritekstfeltet til søgning).

 

ISO/IEC 9001, ISO/IEC 22000 OG FSSC 22000

ISO/IEC 9001/IEC er den generelle standard for kvalitetsledelse. DANAK akkrediterer til certificering inden for området fødevareproduktion. DANAK akkrediterer certificeringsorganer efter standarden ISO/IEC 17021-1.

ISO/IEC 22000 er den fødevarespecifikke standard, der kan anvendes af alle typer virksomheder inden for fødevareområdet –" Fra jord til bord". DANAK akkrediterer certificeringsorganer efter standarden ISO 22003-1.

FSSC 22000 er en brancheordning, der er etableret af en sammenslutning af globale fødevareproducenter. FSSC 22000 bygger på ISO/IEC 22000 og kan anvendes for en specifik del af ISO/IEC 22000´s område. DANAK akkrediterer certificeringsorganer til ISO 22003-1 + ordningens krav.

Læs mere om akkreditering til certificering af kvalitetsledelsessystemer her.

Læs mere om akkreditering til fødevaresikkerhedssystemer her.

Læs mere om ordningen FSSC 22000 her.

 

INTERNATIONAL FEATURED STANDARDS, IFS

IFS er udviklet af en sammenslutning af detailorganisationer i Tyskland, Frankrig og Italien. IFS har fastsat krav for flere led i fødevarekæden, Food, Logistics og Broker. Ordningen bygger på kravene til produktcertificering. DANAK akkrediterer certificeringsorganer til ISO 17065/IEC + ordningens krav.

Læs mere om IFS´s ordninger her. 

Læs mere om akkreditering til certificering af produkter her. 

 

GLOBAL RED MEAT STANDARD, GRMS

Ordningen dækker fødevaresikkerhed og dyrevelfærd i forbindelse med slagtning og produktion af kødprodukter. Det er en dansk ordning, der er anerkendt af European Accreditation (EA) til brug i hele EAs område. Ordningen bygger på kravene til produktcertificering. DANAK akkrediterer certificeringsorganer til ISO/IEC 17065 + ordningens krav.

Læs mere om ordningen GRMS

Læs mere om akkreditering til certificering af produkter her. 

 

BESKYTTEDE FØDEVAREBETEGNELSER

Inden for EU er der etableret mærkningsordninger for visse fødevarer, der anerkendes som for eksempel nationale specialiteter og som derfor bør beskyttes mod konkurrence fra lignende produkter. Danablu, Danbo, Esrom og Havarti ost er eksempler på danske produkter, der har fået anerkendt/beskyttet disse betegnelser. Ordningerne bygger på kravene til produktcertificering. DANAK akkrediterer certificeringsorganer til ISO/IEC 17065 + kravene til de enkelte produkter.

Læs om Beskyttede fødevarebetegnelser BGB, BOB, GTS. 

Læs mere om akkreditering til certificering af produkter her.